MYCELIUM
MYCELIUM #1
Endnu en anstrengelse, afvigere, hvis I vil være frie.
Tekst & billeder: MYCELIUM
Tidsskriftet er sat med Baskerville Old Face
Tryk: LaserTryk, Aarhus
1.oplag, 1.udgave
2016
ISSN: 2445-9879
Udgivet i samarbejde med Limbo Library
Limbo Library præsenterer et nyt tidsskrift fra den kollektive og ukendte afsender MYCELIUM, der arbejder med begreberne stipulativ sandhed og politisk poetik.
Første nummer indeholder teksten ”Endnu en anstrengelse, afvigere, hvis I vil være frie”, der omhandler perversionens patologi og revolutionære potentiale, røvhullets ontologi med mere:
”Det perverse potentiale består med andre ord i at modsige den herskende orden, nedbryde den, og skabe sig selv på ny ud af dette kaos. At støde universet ud af sin anus, i gevaldige eksplosioner, Big Bang, gigantiske prolapsende stjerner, der vender vrangen ud på tilværelsen og sender deres interstellare gasskyer ud i den ganske galakse, så det kan fortætte sig og danne nye solsystemer, galakser og verdener. I enden er ordet. Det betyder ingenting. Og vi må have kaos i os for at kunne føde en dansende stjerne”.
MYCELIUM #2
Tekst & billeder ⓒ MYCELIUM
Tidsskriftet er sat med Iskoola Pota
Tryk: LaserTryk, Aarhus
1.oplag, 1.udgave
2016
ISSN: 2445-9879
Udgivet i samarbejde med Limbo Library
“Opgave til den danske litteraturscene: Afstå fra at bruge begrebet “jeg”. Skriv din næste tekst uden ordet jeg. Ja ja, gud gemmer sig i grammatikken lader Nietzsche os vide, men hav dog modet til at være gudemorder.
Myceliet står i flammer, og formår som sådan ikke andet end at brænde igennem ved at brænde sig selv ned som en serie af selvantændte huse. Det er, kunne man sige, auto-pyromanisk. Myceliet ynder at skjule sig, det slører sig ved fødslen og fødslen er selv et slør. Det slør vi dækker de døde med. Det bringer egoet til alter og fortærer sig selv. Så fremfor at manifestere en skive, former myceliet sig som en cirkel og danner en kannibalistisk kreds uden midte.
Myceliets kreds vil, når omstændighederne er gunstige, skyde op over jorden og således give sig til kende. Grundet sin cirkulære form under jorden vil myceliets manifestation over jorden også danne en kreds. Disse formationer er hekseringe. […]”
Tidsskriftet kan købes følgende steder:
Møllegades Boghandel
http://www.moellegadesboghandel.dk/
Insula Music
www.insulamusic.dk